Nyt og visionært selskab – med base i Svendborg…

1. januar 2007


Frederiksøen i Svendborg var kick-off til et nyt samarbejde mellem 4 af byens førende forretningsfolk - alle med store visioner og vilje til at se dem realiseret.

Mændene bag Trio Port A/S, har sammen med ejeren af Halberg Holding A/S, valgt at stifte et nyt ejendomsselskab - fremover kendt under navnet UDSYN.

d. 1. november blev UDSYN en realitet og visionerne omkring selskabets fremtid, er derfor også allerede i fuld gang med at blive udviklet.

- UDSYN er et ejendoms- og udviklingsselskab, der har investeringer både i Danmark og Tyskland. Vi har en aktiekapital på 60 millioner kroner - og har indenfor de næste 3 år, en klar målsætning om at tredoble vores balance, som lige nu er på ca. 500 millioner kroner, fortæller bestyrelsesformand Mads Kjær.-

udsyn teamet

- Ja, vi har store planer og glæder os meget til at komme i gang med alle vores projekter, fortæller Steffen Larsen, der har fået til opgave at stå for den daglige ledelse af UDSYN - hvilket indebærer et tæt samarbejde med Halberg Holdings økonomidirektør Jens Pave. Vores forretningsidé bygger på at eje henholdsvis tyske og danske udlejningsejendomme , samt at påtage os store udviklingsprojekter, fortsætter Steffen Larsen.

Steffen Larsen, har sammen med de øvrige aktionærer tilført en væsentlig andel af deres nuværende ejendomsporteføljer - hvilket er ensbetydende med, at der allerede er stor aktivitet i selskabet. Porteføljerne er både udlejningsejendomme, og udviklingsprojekter pt. primært beliggende på Sydfyn.

Blandt udviklingsprojekterne er: Kogtvedvej (boligbyggeri), Køreteknisk Anlæg (butikker), Frederiksøen (løbende udvikling), "Garvergaarden" Dronningholmsvej (boliger), det tidligere Kelloggs´ (erhverv og butikker), Markedspladsen i Faaborg (butikker), Banegårdspladsen i Faaborg (kultur og boliger) og Grønløkken i Odense (erhverv og butikker).

Når man kender de 4 stiftere bag UDSYN, herunder, Niels Højlund, Mads Kjær, Steffen Larsen og Henrik Halberg, så er der ingen tvivl om, at UDSYN vil gå en travl og spændende fremtid i møde.